Hvad er det jeg skal mærke? Er det nogle håndgribelige ting? Svaret er både ja og nej - og nogle af os er bedre til det end andre. Men hvad vigtigere er, at alle kan blive bedre til det!

At mærke stemninger og følelser som musikken udtrykker - allerede som begyndere opfordrer jeg mine elever. Jeg opfordrer dem at følge disse stemninger - at styrke dem, eller at skabe en modbalance til dem. De øvelser fører tættere på begrebet "empati" - en vigtig egenskab i vores fortravlede liv hvor mange af os bliver bedre og bedre til at kommunikere - men med computere. I den situation bliver mellemmenneskelige egenskaber som kommunikation og empati ofte underudviklet.

At mærke kroppens fysiske reaktioner er en anden vigtig del af undervisningen. Jeg beder eleven om at mærke efter forskellige områder i dens krop - nakke, skuldre, mave, fødder, ryg, knæ. Jeg fortæller om musklernes og nervernes opbygning. Jeg viser øvelser som kan bruges til afspænding af kroppen og forebyggelse af skader.

Opmærksomhed på de fysiske og følelsesmæssige reaktioner er et vigtigt redskab i opbygning af "det hele menneske". Jeg kan gøre forskel ved at lade kropsbevidstheden indgå som en integreret del af min musikundervisning - mht. alle instrumenter - både sang, kontrabas, guitar og klaver.